Forsiden » Outlet vin » ROSADO GARNACHA 2008
FORSIDEN INFORMATION KONTAKT ÅBNINGSTIDER SMAGNINGER HANDELSBETINGELSER VINAVIS
Varesortiment


 

KØB ROSADO GARNACHA 2008 HER

OCHOA, 75 CL 13%

I næsen finder man nuancer af kirsebær og jordbær, og i smagen oplever man en utroligt ren og delikat rosévin. Eftersmagen er ligeledes meget ren og charmerende.
Læs mere....
Kr. 59,00
6 stk. for 300,00
Tip en ven
Antal

Området

Navarra distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja distriktet, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig, til stor glæde for dem som leder efter gode spanske vine til rimelige priser. Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.


Producenten

Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, som i mange århundreder var hovedstaden for Navarra kongeriget, og som vinproducent kan den føres tilbage til det 14. årh., hvor familien Ochoa var den officielle vinleverandør til kongen. Familien Ochoas lange vinhistorie blev kun afbrudt af "Phylloxera", som mellem 1900 og 1925 ødelagde vinstokkene fuldstændigt. I 1926 var man nødt til at beplante hele ejendommen igen. Den nuværende aftager af Bodegaen – Javier Ochoa – har i de seneste år sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som leder af vinforsøgsstationen i Navarra, hvor han i 12 år var med til at forbedre niveauet for vinproduktionen i området og blandt andet "genopdage" lokale druer som Graciano og Masuello. For nogle år siden forlod han stationen for at hellige sig produktionen på de 143 ha. på familiens ejendom sammen med sin kone Marivi, som tager sig af salg og administration.


I dag er Bodegas Ochoa en meget traditionsrig vinproducent, som har tilført kældrene topudstyr til produktion af kvalitetsvine. Her finder man også temperaturregulerede rustfrie ståltanke, gæringskontrol og steril aftapningslinie. Samtidig disponerer Bodegas Ochoa over lokaler og kælderfaciliteter, som tillader en traditionel modning af vinene i ca. 2.000 stk. 225 l.'s amerikanske og franske egetræsfade. Små detaljer betyder meget for den færdige vin som for eksempel en separat gæring af alle druetyper, en tilpasning af druesammensætningen efter årgang og en systematisk gennemførelse af den malolaktiske gæring. Den tid, som hver vin Crianza, Reserva eller Gran Reserva skal tilbringe på fad, er meget nøje studeret i forhold til vinens karakter.


Vinen

Ochoas Rosado er lavet på 100% Garnacha, en drue som er meget klassisk i Navarra og i øvrigt identisk med Grenache fra Rhône-dalen. Druerne bliver høstet, når alkoholpotentialet er på maksimum 12,5% og macereres derefter på deres skind i 12 til 18 timer (afhængig af høstet tilstand), hvorved den smukke rosé farve opnåes. Efter endt macerering presser man skindet fra, og mosten gennemgår en alkoholisk gæring ved en temperatur, som ikke overstiger 12 grader. Det giver en langsom proces men samtidig en fantastisk intens frugtekstrakt. Garnachas friskhed og charmerende frugtkarakter kommer godt frem.

 

Vinen har en sart rosé farve mellem laksefarve og kirsebær. I næsen finder man nuancer af kirsebær og jordbær, og i smagen oplever man en utroligt ren og delikat rosévin. Eftersmagen er ligeledes meget ren og charmerende. I det hele taget en meget vellavet og liflig vin som egner sig godt til alle forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter. Prøv den også til fisk eller ganske enkelt som et lille glas på terrassen.

« Tilbage til Outlet vin


 
Indkøbskurv: ECards
Antal varer: 0
Pris: 0,00
Heraf moms: 0,00
Gå til kassen Gå til kassen
Login:
Brugernavn:
Password
Opret bruger
Glemt password?
Sidste nyt:

nyhedsmail vin september - 04/09 2010

Kære kunder   Vi har netop nu et slagkraftigt sensommertilbud på rosévin fra det anerkendte vinhus Baron de Phillippe Rothsc... - Læs mere
Voldby Købmandsgård/ølnyheder - 02/09 2010

Så er ølmessen veloverstået. Vi håber, I fik smagt noget godt øl og måske er blevet overrasket over øl, s... - Læs mere


Smiley
Created with JoeDex WebManagement