I farven er vinen dyb, granatrød. I duften finder man masser af koncentration og frugt med nuancer af brombær, lakrids, tobak, viol og krydderier. Smagen udvikler sig flot i glasset, og vinens saftighed, kompleksitet og krydrede karakter smelter godt sammen. Man fornemmer en utroligt vellavet vin med masser af elegance og frugt samt en god blødhed i eftersmagen.