Vores Julebryg anno 2010 fremstår varmt orangebrun med et tæt og cremet beigefarvet skum, som efterlader lette skumgardiner i glasset.
Duften er behageligt ristet med et let anstrøg af vanille – og det endda uden at nogen vanille eller andre krydderier dog er tilsat.
Kroppen er middelfyldig og øllet vil føles let, forfriskende og tørstslukkende, men dog stadig med fylde og tilstrækkelig pondus til at matche den fede julemad.
Også smagen er præget af de ristede malte, der også efterlader en let sødme og et diskret strejf af lakrids.
Øllets finish er tør og velafrundet, og både bitterhed og alkohol opfører sig eksemplarisk afdæmpet.
Brasserie d´Achouffe er et lille Belgisk bryghus, som bla. laver denne Chouffe N´ice.
En dejlig øl af den gode belgiske slags.
Bryggeriet er ikke særlig gammelt, det startede som et fritidsprojekt i 1982 og blev først et fuldtidsbryggeri i 1984.
Mørk bryg med cremet skum. Aromaen er syrlige æbler, karamel og næsten vinøs på trods af den (efter belgisk standard) lave alkoholprocent. Alkoholen får lov til at smagen igennem her, men bidrager på forunderlig vis til en syrlig, kompleks og rigtig lang eftersmag.
Til denne rødbrune juleøl anvender Corsendonk bryggerne ristede specialmalte, den bedste humle og udvalgte gærstammer, og piftes op med et strejf af koriander. Med den delikate maltede duft, tilbyder Corsendonk Christmas Ale de bedste fra en juleøl: en rund, balanceret smag med en tør og forfinet eftersmag.
Den høje alkoholprocent samt store sødme er flot afbalanceret af Nuggethumle, der giver en fin bitterhed. Den drukner ikke i mængden af juleøl, men rager op som et fyrtårn. Et spændende bryg. Vinder desuden ved lagring.
En ravgylden øl med et fyldigt, cremet skum. En duft af modne frugter samt karamel fornemmes. Smagen er let humlet og sød. En krydret afslutning, hvor julens krydderier slår igennem; peber og kanel er fremherskende. En god blanding af forskellige smagsindtryk i endnu en flot bryg fra Brouwerij De Ranke.
Hjul og Stejle
er en ny øltype, der er forholdsvis tør med et let syrligt rugbrødsagtigt præg. Ligesom vores seneste øl
Mareridt, holdes malten og den diskrete humle i skak af gæren Brettanomyces' let jordagtige bidrag.
Med en alkoholprocent på ca. 5 %, er det en særdeles velegnet ledsager til eksempelvis julefrokosten,
eller som en forfriskende "mundrenser" efter de tunge, søde og krydrede krapyler, der i særlig grad
florerer ved juletid.
Goose Islands julebryg er en fyldig og kompleks Brown Ale, der gennemgår små justeringer fra år til år.
En ting er dog sikkert, øllet holder den høje standard som kendetegner bryggeriets øvrige produkter og du bør ikke snyde dig selv for den oplevelse de har gemt til dig i flasken i år.
En stærk juleøl brygget i skotsk stil. Brygget i Skotland og tappet i Belgien af bryggeriet John-Martin. En kastaniefarvet bryg med et rødlig skær og et livligt beige skum. Aromaen er tydeligt maltet med duft af frugt og krydderier. Den ristede malt træder tydeligt frem i smagen, dernæst nødder, karamel og figner - mere julet kan det næppe blive. En god øl, der godt kan klare den fede julemad, men også at nydes som den er; en afbalanceret skotsk ale i "den tunge ende" med en blød og varmende afslutning.
En meget kraftig og fyldig julebryg. Farven er mørk-rød og duften er fyldt med krydderier, som en rigtig julebryg. Tydelig malt og karamelsmag, der i starten forekommer sødlig og krydret, men efterfølges af en behagelig let syrlig, humlet eftersmag. De mange smagsnuancer (rosin, lakrids, karamel) gør denne øl dejlig kompleks. Det høje alkoholindhold er grundigt og behageligt skjult, men fornemmes i en næsten portvinsagtig finish - bestemt en øl der varmer i en kold tid. Bryggen er ufiltreret og eftergærer i flasken.
Med Helge har vi ønsket at brygge en dessertøl der kan nydes i situationer, hvor man elles måske ville vælge en dessertvin – en portvin eller en sherry. Helge er af typen barleywine.Vi har brygget den på pilsnermalt, münchenmalt, cholademalt, kirsebær, appelsinskal og humle. Drik den afkølet og helst af vinglas på stilk.
Øl smagning med 3 retters menu DEN 23-03-12 - 12/01 2012
Voldby Købmandsgaard har inviteret Prima Beer, som importerer fra bryggeriet Primator.
Vi vil blive guidet igennem ti af bryggeriets gode &osl... - Læs mere
Øl Messe DEN 25-08-2012 - 06/01 2012
Vores årlige ølmesse er i år lørdag den 25-08-2012
Nærmere info og billet salg kommer snart - Læs mere